CHAT BOARD® Orbit er en legende og mindre formel fortolkning af den magnetiske skrivetavle i glas. Den perfekte cirkels stærke geometriske form udgør det ideelle udgangspunkt for at eksperimentere med kreative væghængte kompositioner i både professionelle og private sammenhæng, uden at gå på kompromis med kernefunktionaliteten.
Orbit er iklædt dugfriske CHAT BOARD farver, der sammen med de tre gensidigt komplementerende størrelser giver utallige muligheder for at skabe kombinationer, der kan sætte det helt rigtige personlige præg på netop dine omgivelser.
Orbit er fremstillet i 4 mm hærdet sikkerhedsglas i overensstemmelse med de højeste kvalitetskrav, med bløde, afrundede C-kanter. Den fås i 3 standard størrelser og 7 standard farver. Den kan på bestilling desuden leveres i andre standard RAL og NCS farver.
Kontakt venligst vores hovedkontor ved særlige forespørgsler: info@chat-board.dk




