Om os

Vores historie

Som den første og originale af sin slags så den magnetiske CHAT BOARD® glastavle dagens lys i 2003, da den erfarne glasspecialist Hans Henning Jensen og hans datter Josefine Honoré, der havde en ledende stilling i hotelbranchen, gik sammen om at udvikle et smukt og funktionelt alternativ til det konventionelle whiteboard. Det nye produkt skulle i al sin enkelthed løfte skrivetavlen fra dens status som et ”nødvendigt onde” til at blive et attraktivt designobjekt, der ville inspirere og stimulere den analoge, visuelle kommunikation mellem mennesker. Udover at sætte helt nye standarder som den første ”svævende”, magnetiske glastavle uden synligt ophæng, kom tavlen til at inspirere til en ny indretningstendens inden for anvendelsen af kulørte glasflader som fremtrædende designelement.

Fra lanceringen af den første væghængte tavle er både firma og sortiment fortsat med at vokse, og kollektionen består i dag af et stort udvalg af komplementerende produkter, der efterspørges af kunder i hele verden.

CHAT BOARD er stadig et familiefirma, og de fortsætter rejsen i samme ånd, som den blev påbegyndt for to årtier siden.

 

Sådan arbejder vi: Ambitioner realiseret

Med dybe rødder i den skandinaviske designtradition er et CHAT BOARD produkt resultatet af en kompromisløs tilgang til kvalitet i design, materialer og håndværk.

I nært samarbejde med førende designere udvikler vi smukke, funktionelle og nytænkende designs, der alle er nøje udformet til at fremme og nære den kreative dialog mellem mennesker, i både den professionelle og private sfære.

Hvert produkt er håndlavet og kvalitetskontrolleret på vores fabrik lidt uden for København, og alle råvarer indkøbes hos ganske få, nøje udvalgte underleverandører, lokalt og inden for EU. Det giver os fuld kontrol over alle led i forsyningskæden og hjælper os til konsekvent at opretholde et enestående kvalitetsniveau for vore produkter, samtidig med at vi kan holde vore leveringstider nede for selv specialfremstillede produkter.